Efterår

Yogaweekend

Tiendegaarden, MØN

20-22. september 2024

Til September forbereder vi energien på den mørkere årstid i overgangsperioden mellem sommer og efterår. Vi favner kroppen og sindets nuværende tilstand, omstiller energien til det roligere og resetter blidt vores system, med yoga, kost og udrensningsteknikker.

Vi er på Tiendegaarden midt i Møns smukke natur, og mærker tydeligt elementerne. Her kan du drømme dig væk i den uendelige blå himmel. Jeg håber, der bliver mulighed for at se den fantastiske stjernehimmel om aftenen, da stedet er et Dark Sky punkt. Så ligger vi os under Mælkevejen, puttet under tæpper på græsset, og føler os uendeligt små.

På denne weekend får du 2 nætter på smukke Tiendegaarden, 4 yogasessioner, 2 x Sound healing, 2 x morgenmad, aftensmad fredag, kaffe/the/kage mm. Der er sunde, gluten- og mælkefrie alternativer til alle måltider. Giv venligst besked om evt. kostpræferencer.

Lørdag aften kører vi samlet til en lokal café, hvor der er mulighed for at bestille sund og hjemmelavet mad (dette er for egen regning).

Der bliver tid på egen hånd til at opleve Møns smukke natur lørdag. Eller måske vil du hellere nyde den store, rolige have og udsigten over markerne. eller modtage en skøn afstressende behandling af Aastrands Zoneterapi.


Yogaen:

Yogakurset denne weekend har fokus på at nære, rense og styrke kroppen, og indeholder meditative, afspændende såvel som styrkende elementer fra flere forskellige retninger af yoga, funktionel træning og qi gong. Om morgenen fokuseres på energi og styrke, om aftenen beroliges krop og sind med blid og groundende yoga, samt Sound Healing fra de enestående tibetanske syngeskåle.

På denne weekend bliver du ligeledes præsenteret for yogiske udrensningsteknikker, bl.a. næseskylning og en let faste. 


Konceptet er velafprøvet, og deltagerne vil rigtig gerne med igen, så vent ikke for længe med din tilmelding. Vi lover at tage godt imod dig.


Pris:
Ophold på Tiendegaarden:
2 nætter i delt dobb.værelse m. morgenmad 1300-*
(*Tillæg for evt. eneværelse; 400,-)
Betales en måned før direkte til Tiendegaarden.


Yogakursus inkl. the, kaffe, snacks og aftensmad fredag: 1950,-
Beløbet betales ved tilmelding og sikrer din plads. Har du behov for det, kan beløbet deles i to rater.


Early Bird Rabat ved tilmelding og betaling før 1/8: 350,-


Obs: Tilmelding er bindende, og beløbet refunderes ikke ved afbud fra din side. Du er dog velkommen til at give eller sælge din plads  til en anden.

Arrangør forbeholder sig ret til at aflyse kursus ved for få tilmeldte, hvorefter hele beløbet tilbagebetales. Læs i øvrigt vilkår og betingelser i webshop.


Om yogaen;

Om morgenen vil yogaen være vitaliserende og balancerende for din energi, så du går din dag i møde med ro og overskud.

Om aftenen lader vi roen sænke sig over krop og sind, så du kan se frem til en god nats regenererende søvn.


Om maden:

Vi får begge dage en velforsynende morgenmad efter yoga, med mulighed for at smøre madpakke at tage med på tur. Fredag aften er måltidet relativt let og lækkert før yoga, og lørdag tager vi ud og spiser på en nærliggende café.


Om stedet:

Tiendegaarden er et velrenommeret og yderst velfungerende B&B beliggende på Møn lige ud til vandreruten Camønoen- sådan et sted folk vender tilbage til igen og igen.

Du indkvarteres i lyse og lækre værelser, og vi har vores eget fællesareal og egen yogasal.

Du skal medbringe din egen måtte og et tæppe til afspænding - ellers spørg, jeg har

enkelte lånemåtter.


Udtalelser fra de sidste hold (flere har allerede booket dette ophold også):


“Jeg har nydt hvert sekund. 6 stjerner. TAK”

“Tak for omsorg og rummelighed”

“Smukke omgivelser, super mad. 1000 roser”

"Jeg er vild med både din yoga, og alt det andet, du tilbyder os"

“Alle mine forventninger er indfriet. Tak for at få mig i nuet.”

“Du er en virkelig god formidler, der gør det dejligt enkelt. Din stemmeføring er så behagelig, men brænder samtidig igennem.”